Marokkanske kødboller og blomkålsris

Kategorier: Aftensmad
Tags: ,

Marokkanske kødboller i tomatsauce er en nem vej til sund mad. Du kan vælge at bruge grov ris eller blomkålsris som i denne opskrift.

Ingredienser
(4 personer)

  • 400 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • ½ spidskål
  • 1 ds. flåede tomater
  • 1 glas tomatsauce
  • 2 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. kanel
  • 2 tsk. oregano
  • 2 blomkålshoveder (eller ris)
  • 2 fed hvidløg
  • Evt. persille

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader

Rør kød, æg og spidskål sammen

Varm olie på en pande

Steg små kødboller (De skal i ovnen så de behøver ikke være helt gennemstegte)

Kog flåede tomater og tomatsaucen sammen med spidskommen, kanel og oregano

Lad det simre i 4-5 minutter

Hak hvidløg fint og blend blomkålshovederne i en blender

Hæld blomkål og hvidløg i en bradepande og bag i ovnen til det er gyldent – cirka 30 minutter

Lig kødbollerne i et ovnfast fad og hæld tomatsaucen over

Sæt i ovnen i 10 minutter

Servering

Hæld blomkål i bunden af tallerknerne og top med kødboller og tomatsaucen

Pynt evt. med persille eller lign.