Tærte er altid lækkert og de enkelte ingredienser kan altid udskiftes med lignende – eksempelvis kan rucola udskiftes med spidskål eller spinat. Kun fantasien sætter grænser. Tærtebunden i denne opskrift er lavet uden smør.
(4 personer)
- 200 ml (2 dl) vand
- 1 tsk. salt
- 125 g grahamsmel
- 175 g hvedemel
Fyld
- 250 g laks
- 300 g (2 store) rødbeder
- 50 g rucola
- 4 æg
- 2 dl creme fraiche
- 1 skvat mælk
- 2 spsk. revet peberrod
Fremgangsmåde
Dej
Opløs saltet ved at røre salt og vand sammen
Tilsæt melet og rør rundt til dejen er fast
Lad dejen hvile mens ingredienserne gøres klar
Fyld
Skær laks i tern
Skræl rødbeder og skær dem i tynde skiver
Skyl og hak rucola groft
Rør æg sammen med creme fraiche, peberrod, mælk og krydre med lidt salt og peber
Rul dejen ud og lig i et smurt (med lidt olie) tærtefad (prik bunden med en gaffel)
Fordel i følgende rækkefølge rødbeder, rucola, laks og lidt rødbeder på toppen
Hæld æggeblandingen over
Bag tærten i ovnen ved 220 grader i 30 minutter
Server med en frisk salat til